|
§ 1.
Den Dynamiske Duo er en selvstændig duo, der repræsenterer musiklivet i denne Verden og omegn.
§ 2.
Det er Den Dynamiske Duo's formål:
- at fremme Den Dynamiske Duo.
- at rådgive og informere Den Dynamiske Duo
- at give Den Dynamiske Duo bedst mulige vilkår.
- at rådgive og inspirere sig selv.
§ 3.
Det er Den Dynamiske Duo's opgave:
- at yde økonomisk støtte til Den Dynamiske Duo
- at bane vejen for nye initiativer indenfor Den Dynamiske Duo
- at virke som igangsætter af nye aktiviteter for Den Dynamiske Duo.
- at virke som koordinator mellem Den Dynamiske Duo's medlemmer.
- at synliggøre Den Dynamiske Duo.
§ 4.
Den Dynamiske Duo består af 2 medlemmer. 2 medlemmer vælges for en 100-årig periode hvert andet år på et møde indkaldt af Den Dynamiske Duo. Derudover består Den Dynamiske Duo af 2 medlemmer udpeget af Den Dynamiske Duo, hvoraf Den Dynamiske Duo's leder skal være den ene og den anden skal være den anden. Begge medlemmer udpeges for en 100-årig periode.
Valg finder sted i lige eller ulige år. Genvalg finder altid sted.
Den Dynamiske Duo konstituerer sig selv .
§ 5.
Generalforsamling afholdes hvert år i april måned eller en af de andre måneder, hvorved april springes over - dog ikke hvis det foregår i april!
Den Dynamiske Duo indkalder til generalforsamlingen ved bekendtgørelse et eller andet sted - senest 1 time før afholdelse. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden for generalforsamlingen, samt i lige og ulige år oplysninger om hvordan og hvorledes Den Dynamiske Duo opnår stemmeret/opstillingsret på generalforsamlingen.
Dagsorden for generalforsamlingen skal som minimum indeholde følgende punkter:
Valg af dirigent.
Den Dynamiske Duo's beretning. ( såfremt der er at berette )
Aflæggelse af regnskab. ( forefindes næppe )
Valg af menu til efterfølgende middag.
Valg af vine og øl til middagen.
Valg af revisor ( såfremt det mod for ventning skulle blive nødvendigt )
Indkomne forslag. ( Den Dynamiske Duo forbeholder sig retten til at forkaste indkomne forslag )
Eventuelt.
Den Dynamiske Duo's regnskabsår følger kalenderåret.
Der føres dog ikke regnskab da der ikke er noget regnskab at føre.
§ 7.
For Den Dynamiske Duo's forpligtelser hæfter alene Den Dynamiske Duo's eventuelle formue.
Da det næppe forekommer nogen formue, hæfter Den Dynamiske Duo ikke for nogen formue.
Skulle der alligevel forekomme en formue tager Den Dynamiske Duo stilling til denne uvante situation.
§ 8.
Ændring af vedtægterne kan kun ske på et af Den Dynamiske Duo's møder indkaldt efter gældende regler, sat af Den Dynamiske Duo. Det skal af dagsordenen fremgå, at Den Dynamiske Duo skal behandle ændringer af vedtægterne. Forslag til vedtægtsændring skal udleveres på forlangende mindst et minut inden mødets afholdelse.
Til ændring af vedtægterne kræves et flertal på 100% af de fremmødte og efterfølgende godkendelse af Den Dynamiske Duo, som også træffer den endelige afgørelse.
§ 9.
Beslutning om ophør skal træffes efter samme regler som for vedtægtsændringer.
Ved ophør skal en eventuel formue uddeles til Den Dynamiske Duo. Den Dynamiske Duo indstiller til Den Dynamiske Duo's godkendelse, at den udbetales til Den Dynamiske Duo.
§ 10.
Vedtægterne er således vedtaget af Den Dynamiske Duo med 100% stemmeflertal.
Den Dynamiske Duo
Dags dato er i dag.
|